Project Engineer - Software
Alice Raunsbæk
Til dagligt beskæftiger Alice sig med en række forskellige opgaver indenfor udvikling, planlægning og drift af it-systemer.
Alice arbejder som Project Engineer i vores Test Systems afdeling på vores hovedkontor i Hinnerup. Til dagligt beskæftiger hun sig med en række forskellige opgaver indenfor udvikling, planlægning og drift af it-systemer. Det indebærer blandt andet udvikling af HMI til vores test bænke, GUI, koordineringsopgaver, dokumentation af processer og arbejdsgange, adminstrative opgaver ift. ledelse og ressource håndtering. Derudover er det også Alice der med sit altid glædestrålende humør, introducerer nye medarbejdere i vores software afdeling.
Hvad er Alices baggrund?
I 2007 blev Alice færdiguddanet datamatiker fra Århus Købmandsskole, hvor hun lærte at bruge programmering som håndværk. Men Alices interesse for systemudvikling og programmering stammer helt tilbage fra hendes barndom, hvor hendes forældres interesse for IT gjorde, at hun altid havde en computer og de nyeste spilkonsoller til rådighed. Alice valgte også at gå i en IKT klasse på Holbæk Handelsskole, hvor hun blandt andet blev introduceret til web-progammering, tabulering og formatering. Alt dette har gjort, at Alice i dag er blevet super dygtig til kodning, har et stort overblik over komplekse databaser og hver dag bruger hendes tilegnet kompentecer til at udvikle projekter og rådgive vores kunder.
I dag bor Alice nær Randers sammen men sin mand, og selvom hun også programmerer en del i hendes fritid, sætter hun stor hun pris på at have tid til at sy, bage, spille golf og spille Dungeons and Dragons. Alice prioriterer foreningsliv og fritidsinteresser højt, hvilket er derfor R&D’s fleksible struktur passer hende godt. ”Da jeg i 2017 blev ansat hos R&D, valgte jeg at blive ansat på 32 timer, i stedet for 37 timer og dermed have muligheden for at spare flex timer op, så jeg engang i mellem kan tage en fridag. Dette var slet ikke et problem”, fortæller Alice.
Hos R&D har jeg kollegaer, som jeg kan snakke med. Vi kan sparre med hinanden på de forskellige projekter. Og folk vil gerne hjælpe - også selvom at det er på kryds og tværs af afdelinger og kompentencer
Hvordan er det at arbejde hos R&D?
Da Alice startede hos R&D, var der to væsentlige grunde for hende til at skifte arbejdsplads. Et, hun ønskede at arbejde mere med brugergrænseflader. Og selvom at Alice beskriver sig selv som lidt af en blæksprutte er hendes primære opgaver at lave HMI til vores testbænke og udvikle GUI. ”Hos R&D er jeg med til at finde ud af hvad der giver mest mening for slutbrugeren, og dermed med til at bestemme hvordan vores projekter skal ende ud”.
To, Alice var tidligere ansat i en virksomhed, hvis kultur ikke passede godt til hende. ”Det med arbejdskultur og arbejdsmiljø har jeg fundet ud af er rigtig vigtigt for mig”, nævner Alice. Til dette tilføjer hun; ”Hos R&D har jeg kollegaer, som jeg kan snakke med. Vi kan sparre med hinanden på de forskellige projekter. Og folk vil gerne hjælpe - også selvom at det er på kryds og tværs af afdelinger og kompentencer”. Alice nævner også, at R&D’s flade organisationsstruktur gør, at det er hurtigt og nemt at komme i kontakt med cheferne og andre beslutningstagere. Det gør at man hurtigt kan komme videre med projekter, og dermed levere de mest optimale løsninger til vores kunder.