Hos R&D Engineering A/S ("R&D", "vi", "os", "vores") behandler vi personoplysninger i forbindelse med rekruttering, når du søger en stilling hos os eller et af vores koncernselskaber, MTS Systems Danmark ApS, R&D Test Systems A/S, R&D Steel ApS og R&D Tools and Structures A/S.

Du kan nedenfor læse om formålene med og retsgrundlagene for behandlingen, samt se et overblik over modtagere og opbevaring af dine personoplysninger og de rettigheder, du har.

Dataansvar

R&D er dataansvarlig for den behandling af dine personoplysninger, som sker hos R&D under rekrutteringsprocessen.

Formål og retsgrundlag

Modtagelse af ansøgninger mv.

Når vi modtager din ansøgning, får du en bekræftelse på, at vi har modtaget den. Når vi gennemgår ansøgningerne, udvælger vi, hvem vi indkalder til samtale. Dette valg baseres på dine kvalifikationer i forhold til stillingen eller stillingerne. Indkaldelsen til samtale sker via e-mail eller telefon.

Som led i rekrutteringsprocessen modtager og behandler vi de oplysninger, som du har angivet i din ansøgning, dit CV og andre bilag, som måtte være knyttet til din ansøgning. Det kan også være, at vi beder dig om at sende os nogle flere oplysninger. De oplysninger vi i denne forbindelse indhenter, kan inkludere oplysninger om din ansættelse ved tidligere arbejdspladser, herunder oplysninger relateret til arbejdsopgaver, kompetencer og performance, samt oplysninger om personlig fremtræden og samarbejdsevner. Derudover vil vi også indhente andre oplysninger om dig, i det omfang vi vurderer, at disse oplysninger er relevante for at kunne behandle din ansøgning.

Vores behandling af oplysninger, som du på eget initiativ overlader til os, anses desuden for at ske med dit samtykke. Den relevante samtykkebestemmelse i lovgivningen afhænger af, om det er almindelige personoplysninger (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a), følsomme personoplysninger (databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a, jf. førnævnte bestemmelse), oplysninger om strafbare forhold (databeskyttelseslovens § 8, stk. 3) eller personnummer (databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 2), som vi modtager fra dig.

Gennemførsel af samtaler mv.

Hvis du går videre i rekrutteringsprocessen, gennemfører vi samtaler, hvor fokus er på både dine faglige og personlige kompetencer samt jobbets indhold mv. Vi noterer nogle af de oplysninger, som kommer frem under samtalen/samtalerne. Det er kun de oplysninger, der er relevante, som vi benytter ved vurderingen af, om du skal tilbydes en stilling.

Retsgrundlaget for at behandle disse personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, idet vi forfølger vores legitime interesse i at kunne vurdere din person i forhold til stillingens indhold.

Sociale medier

Vi vil i relevant omfang indhente tilgængelige oplysninger fra sociale medier, såsom LinkedIn og Facebook, som du selv har offentliggjort.

Retsgrundlaget for at behandle de personoplysninger, som du selv har offentliggjort, er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, idet vi forfølger vores legitime interesse i at kunne vurdere din person i forhold til stillingens indhold.

Referencer

Hvis vi vil søge oplysninger om dig hos din nuværende eller tidligere arbejdsgiver via referenceindhentning, anmoder vi dig om samtykke hertil først. De oplysninger vi i denne forbindelse kan indhente, vil, medmindre vi konkret oplyser dig om andet, inkludere følgende kategorier: Oplysninger om din ansættelse ved tidligere arbejdspladser, herunder oplysninger relateret til arbejdsopgaver, kompetencer og performance, personlig fremtræden og samarbejdsevner, samt baggrunden for, at du ikke længere er eller ikke længere ønsker at være tilknyttet den pågældende arbejdsgiver.

Retsgrundlaget er det samtykke, du afgiver til brug for referenceindhentelsen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.

Brug af personligheds- og kompetencetest

I forbindelse med rekrutteringsprocessen benytter vi til nogle stillinger personlighedstest og/eller kompetencetest. Formålet med testene er at belyse dine personlige præferencer og kompetencer, så vi har et udgangspunkt for en dialog om dine personlige ressourcer og adfærd. Testene vil aldrig stå alene, men indgå i det samlede grundlag for udvælgelsen af den rette kandidat til stillingen.

Retsgrundlaget for at behandle de nævnte personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, idet vi forfølger vores legitime interesse i at kunne vurdere din person og dine kompetencer i forhold til stillingens indhold.

Udarbejdelse af ansættelsesaftale

Hvis vi tilbyder dig ansættelse, vil de personoplysninger, som er nødvendige i personaleadministrativ sammenhæng, blive behandlet. Du vil i så fald modtage yderligere information herom.

Retsgrundlaget for at behandle de almindelige personoplysninger, som fremgår af ansøgningsmaterialet, er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, hvis det er nødvendigt at behandle de pågældende personoplysninger for at kunne udarbejde en eventuel ansættelsesaftale.

Det er nødvendigt, at vi behandler dine personoplysninger

Nogle af de personoplysninger, som vi behandler om dig, er nødvendige for at kunne overholde vores evt. kommende aftale med dig om at blive ansat (dvs. for at kunne opfylde ansættelsesaftalen med dig).

Under afsnittet "Formål og retsgrundlag" ovenfor kan du se, hvilke aktiviteter der indebærer, at behandlingen af dine personoplysninger er nødvendig for at kunne indgå en ansættelsesaftale med dig. Hvis du ikke giver os de oplysninger, som er nødvendige for at kunne indgå en ansættelsesaftale med dig, kan du ikke blive ansat i R&D-koncernen.

Modtagere af dine personoplysninger

Hvis du tilbydes ansættelse i et af vores andre koncernselskaber, videregives dine personoplysninger til det pågældende selskab, hvor du bliver ansat, og oplysningerne vil fremover indgå i dette selskabs løbende personaleadministration. Endvidere vil dine personoplysninger blive delt med vores koncernselskab i USA.

Vi overlader dine personoplysninger til vores databehandlere, som bl.a. hoster vores it-system og udbyder personligheds- og kompetencetests. Der er indgået databehandleraftaler med alle vores databehandlere.

Overførsel til tredjelande

Dine personoplysninger overføres til USA. Overførselsgrundlaget er Europa-Kommissionens Standardkontraktbestemmelser, som vi har indgået med vores koncernforbundne selskab, som er beliggende i USA.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om vores overførsel af personoplysninger uden for EU og EØS, herunder en kopi af de relevante sikkerhedsforanstaltninger mv., kan du anmode herom ved at kontakte os på de oplysninger, som du finder i afsnittet "Kontakt" nedenfor.

Opbevaring af dine personoplysninger

Afslag på konkret stilling

Hvis du får afslag på din ansøgning, vil vi som udgangspunkt slette de oplysninger om dig, som vi har behandlet i forbindelse med rekrutteringsprocessen, når rekrutteringsprocessen af afsluttet. Dette vil typisk være sammenfaldende med det tidspunkt, hvor der er indgås en ansættelseskontrakt med den valgte kandidat, og som udgangspunkt maksimalt 180 dage efter det tidspunkt, hvor du har fået afslag. Det samme gør sig gældende, hvis du takker nej til stillingen.

Hvis du ansættes

Hvis du bliver ansat, vil de oplysninger, som vi har behandlet i forbindelse med rekrutteringsprocessen, i relevant omfang blive opbevaret på personalesagen i henhold til de retningslinjerne, der gælder herfor. Du orienteres i så fald nærmere om behandlingen af dine personoplysninger. Dette indebærer også, at dine oplysninger kan videregives til det koncernselskab, hvor du er blevet ansat (se afsnittet "Modtagere af dine personoplysninger" ovenfor).

Uopfordrede ansøgninger

Hvis du søger uopfordret, gemmer vi som udgangspunkt din ansøgning i maksimalt 180 dage efter det tidspunkt, vi har modtaget den. Hvis vi i denne periode indkalder dig til samtale, vil dine personoplysninger blive behandlet som anført ovenfor (afhængig af, om du modtager afslag eller bliver ansat).

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Dem kan du læse om herunder.

Retten til at trække samtykke tilbage

I de situationer, hvor du har givet samtykke til vores behandling af dine personoplysninger, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Det kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår nedenfor under afsnittet "Kontakt".

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning

I visse tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling

Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Mere information om dine rettigheder

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om registreredes rettigheder, som du finder på  www.datatilsynet.dk.

Pligtmæssig behandling af personoplysninger

Efter databeskyttelsesreglerne har du bl.a. ret til at få oplyst, om meddelelse af personoplysninger er lovpligtigt eller et krav, der skal være opfyldt for at indgå en kontrakt, om du har pligt til at give personoplysningerne og de eventuelle konsekvenser af ikke at give sådanne oplysninger.

Vi bemærker i den forbindelse, at det følger af helbredsoplysningsloven, at en lønmodtager inden ansættelsen af egen drift eller på spørgsmål derom fra arbejdsgiveren skal oplyse, om lønmodtageren er bekendt med at lide af en sygdom eller har symptomer på en sygdom, som vil have væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde.

Desuden er du som potentiel kommende medarbejder underlagt den almindelige loyale oplysningspligt, der indebærer, at du ikke bevidst må tilbageholde oplysninger, som kan få betydning for din ansættelsesmulighed.

Derudover bemærkes det, at vi – hvis du bliver tilbudt ansættelse – skal bruge visse personoplysninger om dig til at udarbejde din ansættelseskontrakt, herunder bl.a. dit navn og din adresse, jf. bestemmelserne i ansættelsesbevisloven.

Hvis du ikke ønsker at give de oplysninger, du er forpligtet til at give i overensstemmelse med bestemmelserne i helbredsoplysningsloven og/eller som følge af din loyale oplysningspligt, eller de oplysninger, der er er nødvendige for, at der kan udarbejdes en ansættelseskontrakt, vil det ikke være muligt at tilbyde dig ansættelse.

Klage til Datatilsynet

Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte Datatilsynet. Se mere herom på www.datatilsynet.dk.

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til beskyttelsen af dine personoplysninger, eller hvis du ønsker mere information om dine rettigheder. Du kan kontakte os på mail@rdas.dk eller via kontaktformularen på vores hjemmeside.