Takket være en sofistikeret energi-looping og effektkontrol minimeres maskinens forbrug til kun en tiendedel.

Del artikel

Smart udnyttelse strøm står højt på agendaen hos de fleste virksomheder, så hvis det er muligt at optimere strømforbruget, er det i alles interesse – særligt når der er tale om store mængder af strøm.

En måske paradoksal men dog nødvendig brug af strøm er til test af fremtidens store havvindmøller. Hos LORC (Lindø Offshore Renewables Center) er verdens største testbænk til at teste den næste generation af havvindmøller installeret. Det store testsystem, som kaldes HALT XL (highly accelerated lifetime testing), tester vindmøllens nacelle ved at simulere de hårdeste vindforholde. På denne måde kan maskinen udsætte vindmølleprototyper for 20 års vejrforhold på blot seks til otte måneder.

Testbænken er bygget af ingeniørvirksomheden R&D Test Systems, som i udviklingen af testbænken indtænkte, hvordan strømforbruget på den stor maskine kunne minimeres.

”Det er ikke små kræfter, der skal til for at teste verdens største vindmøller. For at køre maskinen tilføres der op til 25.000 kW til vindmøllen, hvilket svarer til det samme forbrug som hos 50.000 husstande*,” forklarer Rico Hjerm Hansen, Senior Specialist hos R&D Test Systems.

Det er ikke små kræfter, der skal til for at teste verdens største vindmøller. For at køre maskinen tilføres der op til 25.000 kW til vindmøllen, hvilket svarer til det samme forbrug som hos 50.000 husstande.

Rico Hjerm Hansen
Senior Specialist, R&D Test Systems

Energi-looping og effektkontrol

For at begrænse strømforbruget anvendte R&D Test Systems en sofistikeret energi-looping og effektkontrol, der tilsammen minimerer maskinens forbrug fra 25.000 kW til kun en tiendedel.

Dette er muligt, fordi testbænken simulerer forskellige vindstyrker, der får vindmøllen til at dreje rundt – og som ude i det fri genererer vindmøllen strøm, når den drejer rundt. Det er denne producerede strøm fra vindmøllen, som føres tilbage til selve maskinen i et elektrisk lukket energiloop. På denne måde er den eneste strøm, der hertil skal tilføjes for at holde kæmpe maskinen kørende, et mindre energitab i processen.

Udover at maskinen har et integreret energiloop, så er der også indtænkt optimering af strømforbruget i maskinens hjælpesystemer. For at holde en avanceret testbænk kørende 24/7, kræver det forskellige hjælpesystemer så som smøring, faner, vandkøling, hydraulik etc. Disse er alle udviklet, så de automatisk tilpasser sig systemets behov for at undgå unødvendigt overforbrug.

Energiloop bruges også andre steder

R&D Test Systems er specialiseret i at udvikle testbænke til vindindustrien, hvor formålet oftest er at teste komponenter og dele af vindmøllerne for at sikre, at de kan holde til 20 års slid på de barske have. Derfor bruges teknikken med strømloop allerede i mange af testbænkene, hvor testemner selv producerer strøm, når de testes. På denne måde sikres det, at testbænkene er så omkostningseffektive som muligt.

”En afgørende designparameter er også at sikre høj oppetid – nedetid i testfasen er meget kritisk på grund af de enorme investeringer og den skarpe tidsplan for udvikling af vedvarende energi. Det har derfor været vigtigt, at energioptimering går hånd i hånd med stabil drift,” afslutter Rico Hjerm Hansen.

*med antagelse om at en husholdning gennemsnitligt bruger 4500 kWh pr. år (dvs. i snit 500 Watt)

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Kontaktperson
Nicolas Gjerlev Andersen
Vice President - Operations
Send en besked til os