Indsigt
Ultralydstest til fastspændingsbelastning: Den bedste måde at sikre den korrekte spænding af bolte
Opnåelse af den korrekte spænding af bolte er afgørende for at sikre boltsamlingens integritet. Boltede samlinger er kritiske, når der sikres sikker drift af vindmøller eller andre lignende boltede forbindelser.
I denne sammenhæng har ultralydsmåling vist sig at være en meget nøjagtig og omkostningseffektiv løsning ved montering af nye bolte, såvel som ved evaluering af eksisterende bolte, ved fastsættelsen af vindmøllernes levetid.
Ved at bruge denne metode kan man opnå den korrekte spænding af bolte, når man monterer nye bolte og dermed sikre sikker drift af vindmøllen, samt reducere den efterfølgende service og vedligeholdelse. Værktøjet giver dig mulighed for, at spore fastspændingsbelastningen under hele tilspændingsprocessen og bestemme fastspændingsbelastningen uden at påvirke samlingsstivheden.
Sikre en mere pålidelig drift
I de senere år er vindkraft blevet en vigtig kilde til elproduktion, men som med enhver anden teknologi har vindmøller en grænse for deres funktionstid. I øjeblikket er vindmøller designet til at være effektive og pålidelige i 20 år, med mulighed for yderligere forlængelse.
Løbende inspektion af vindmøller er vigtig, da det kan maksimere turbinernes forventede levetid, samtidig med at risikoen for svigt minimeres. I denne sammenhæng undervurderes vigtigheden af korrekt spændte bolte ofte. Da bolte holder kritiske komponenter sammen, kan forkert montering øge risikoen for delvis eller total svigt.
En helt strammet boltsamling kan opretholde millioner af belastningscyklusser uden problemer, hvorimod en samling bestående af ikke-spændte bolte ofte fejler inden for få cyklusser. Hvis en bolt løsner sig, vil der sandsynligvis forekomme en kædereaktion og resultere i svigt i hele turbinen.
En af de mest udfordrende dele af spændingsprocessen er sammenhængen mellem det anvendte moment og den spænding, der opstår, når møtrikken strækker bolten en smule. Denne spænding resulterer i en modsatrettet fastspændingskraft, der holder de to sektioner af samlingen sammen. Hvis spændekraften er for lav, kan der opstå adskillelse og boltudmattelse. På den anden side kan overdreven fastspændingskraft medføre beskadigelse af samlingens strukturelle komponenter, som fx overdreven forvrængning eller brud.
Ved at fokusere på at opnå den korrekte boltforspænding, sikrer du ikke kun en ordentlig fastspændingskraft, men kan også maksimere turbinens pålidelighed og reducere behovet for vedligeholdelse og driftsstop.
En nøjagtig og omkostningseffektiv løsning
Tidligere har det været vanskeligt at evaluere boltsamlinger, da de tidligere tilgængelige inspektionsmetoder kun fokuserede på, om boltene var løse eller rustne. Dog er de fleste samlingsfejl ikke forårsaget af samlingens design eller fastgørelsen. Ofte er de et resultat af utilstrækkelig eller inkonsekvent fastspændingsbelastningen, når samlingen monteres.
Problemer som boltudmattelse og vibrationsløsgørelse kan normalt forhindres ved, at opnå og opretholde en korrekt fastspændingskraft i samlingen. Opnåelse af en ensartet fastspændingskraft i boltsamlingen under monteringen, er afgørende for den boltede samlings integritet. Ultralydsmåling af fastgørelsesforlængelse på både nye og eksisterende bolte, har vist sig at være en meget nøjagtig, pålidelig og omkostningseffektiv løsning.
Ved at bruge denne metode opnår du ikke kun den korrekte boltforspænding når du monterer nye bolte, men kan også evaluere eksisterende bolte, som en del af fastsættelsen af vindmøllernes levetid.
Energi til en lavere omkostning
Hvad vindmøller angår, er sikkerhed altafgørende. Hver turbine består af hundredvis af forskellige bolte, der holder kritiske komponenter sammen. Hvis den rette spænding af bolte ikke opnås under montering, kan integriteten af en samling blive kompromitteret, hvilket kan føre til en justeringsfejl og i sidste ende, svigt i boltsamlingen.
Anvendelsen af en boltmetode, der strammer boltene effektivt og præcist, er derfor nødvendig for at minimere risikoen for svigt. Ved at fokusere på at sikre korrekt spænding fra starten, sikrer du, at de bedste forholdsregler træffes fra det øjeblik, den første idriftsættelse, og i det lange løb sørger for, at vindmøllen producerer energi til en lavere pris.