Teambuilding på vandet styrker relationerne hos R&D efter hjemmearbejde og corona
R&D afsatte i sidste uge en hel dag for 150 medarbejdere til teambuilding for at skabe et bedre sammenhold og resultater på tværs af virksomheden.
Hos R&D sætter man stor pris på at styrke sammenholdet på tværs af virksomheden. Derfor arrangerede ledelsen en hel dag med teamwork og kapsejlads i fokus. Hele dagen foregik på Kaløvig Bådehavn med både kapsejlads i hold og en workshop om vinderkultur.
”Grunden til, at jeg samlede alle R&Ds medarbejdere til dette arrangement, er, fordi jeg tror på, at man skal være en del af et fællesskab og en kultur, når man arbejder i en virksomhed. At arbejde i en virksomhed, kan sammenlignes med at være en del af en familie med hverdagsrutiner og bagvedliggende dagsordener, som danner et kulturelt sammenhold. Derfor er det vigtigt at bruge tid sammen”, siger Axel Manøe Jepsen, CEO hos R&D A/S. Dagen dannede rammen for et nyt og sundt pust i R&Ds hverdag. ”Med stor risiko for at Covid-19 krisen har slidt hårdt på vores sammenhold, var denne dag ekstra vigtig for vores professionelle familie for at komme tæt på og høre hinanden”, fortæller Axel Manøe Jepsen.
Efter fælles velkomst og morgenmad, var alle medarbejdere top klar til både workshop og kapsejlads. Alle var som sædvanlig engagerede, energiske og udviste stor lyst til vinde og give den en ekstra skalle. ”Når man er sammen om en aktivitet, oplever man hvordan man agerer, når vi skal arbejde sammen. At arbejde sammen, kommunikere, lede, planlægge og at nå i mål er alle ting, vi til dagligt bruger i vores professionelle liv.
At oplevele succesen ved at opnå et fælles mål sammen med dem, som du arbejder sammen til dagligt, udløser en sejrsfornemmelse. Hvorvidt ’sejren’ er, at vinde eller at nå over målstregen er underordnet. Men at nå det mål man i fællesskab har sat sig og give den alt, man har, det er ekstremt vigtigt at træne”, forklarer Axel Manøe Jepsen.
Inden kapsejladserne gik igang, fik alle medarbejdere træning i at sejle en kapsejladsbåd optimalt. Her var der fokus på organisering og planlægning af mål, problemløsning, beslutning og ansvar. ”Da jeg selv har sejlet siden, jeg var 10 år gammel, kender jeg lighederne mellem at sejle en båd og at drive en virksomhed. Begge dicipliner kræver, at man fordelerne roller således, at man har det mest optimale set-up ud fra holdets kompentecer. Derfor var det en vigtig opgave for medarbejderne, at fastlægge positionerne og rollerne ombord på båden. Alle skal være enige om; hvad er strategien, hvad gør vi, hvis der sker noget uforudsigeligt, hvem styrer, hvem har overblikket og takikken undervejs, hvem holder øje med konkurrenter, hvem sørger for, at vi holder farten og meget mere. Hvis ikke alle er indforstået med planen eller ikke formår at kommunikere tydeligt med klare udmeldelser og arbejde sammen under sejladsen, så sakker man bagud eller får våde fødder”, fastslår Axel Manøe Jepsen.
På trods af at mange af medarbejdere aldrig havde sejlet en kapsejladsbåd før, formåede alle hold, til stor begejstring for R&Ds egen sejlentutiastiske CEO, at arbejde sammen, kommunikere, planlægge, lede og nå mål til UG. Denne oplevelse har kun biddraget til at øge sammenholdet hos R&D – og sejrsfornemmelsen er taget med tilbage på kontorerne, hvor arbejdet fortsætter med at skabe værdi gennem world-class engineering.
Grunden til, at jeg samlede alle R&Ds medarbejdere til dette arrangement, er, fordi jeg tror på, at man skal være en del af et fællesskab og en kultur, når man arbejder i en virksomhed.