Group
R&D Test Systems får ny direktør
R&D Test Systems får ny direktør
Peter Ulrikkeholm afløser Axel Jepsen, som har været direktør siden 2017 og har taget virksomheden på en rejse fra 50 til 200 medarbejdere i løbet af de sidste fire år. Skiftet af direktør kommer som et naturligt led i udvikling for virksomheden, som i 2019 blev opkøbt af det amerikanske selskab MTS Systems Corporation.
Peter Ulrikkeholm er allerede et kendt ansigt hos R&D, hvor han har været ansat siden 2014 og senest har været i rollen som Vice President for den operationelle del af virksomheden, efter han i fem år var Business Unit Director for virksomhedens tidligere Test Systems-division.
”R&D er en unik virksomhed, der er kendetegnet ved de utrolig mange dygtige kolleger. Den tekniske og projektmæssige kompetence i kombination med deres drive og dedikation er helt usædvanlig. Virksomheden er vokset meget og nået rigtig langt i særdeleshed over de seneste år. Mit fokus vil være at realisere potentialet i virksomheden ved at sætte nye mål og drømme sammen med kollegerne – og ved at delegere ansvar” siger Peter Ulrikkeholm.
”Vores forretning vil fortsat være baseret på det samme DNA, som den er blevet skabt på – nemlig at være løsningsorienterede, transparente og fleksible over for kunder og kolleger. Dette er i kombination med fortsat at udvikle det bedste hold vores vigtigste middel til at skabe de vindende koncepter til vores kunder”
Peder L. Rasmussen overtager rollen som Vice President, Operations. Han kommer fra en rolle som Project Director i R&D.